logo

Introduktionskampagne

I øjeblikket kører vi en introduktionskampagne på kameraet fra Det 3. øje. Du kan købe selve kameraet for kun 995 kr, og abonnementet koster kun 49 kr om måneden. Det giver dig en unik mulighed for at få vores lækre og enkle kamera, inden din nabo gør.

Køb startpakken nu

Det 3. Øje Support

Leder du efter noget særligt? Du kan højst sandsynligt finde svarene her.

Vi hører meget gerne fra brugerne af vores første kameraer.

Her kan du læse og downloade brugermanualerne.

Har du brug for vores hjælp? Kontakt os, så hjælper vi dig.

Se vores oversigt over de mest stillede spørgsmål.

Her kan du læse den korte brugervejledning, der kan hjælpe dig i gang hurtigt.

Her kan du læse om hvordan du downloader og anvender app’en til dit overvågningskamera

Alt gemmes i en sky, som kun du bestemmer over. Læs om hvordan det fungerer.

Her ser du hvordan du tilføjer flere personer til din konto, så du roligt kan tage afsted på ferie.

Oftest stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på nogle af de mest stillede spørgsmål

Hvad gør jeg, hvis der er dårlig dækning?

Kameraets indbyggede SIM-kort kører på 3G på mobilnettet. Hvis der er dårlig dækning, vil kameraet slå over på 2G, eller gemme dine optagelser og sende dem, så snart dækningen vender tilbage.

Kan kameraet slet ikke finde dækning, skal du placere kameraet et andet sted, hvor der er mulighed for at finde dækning.

Kan jeg se flere kameraer i samme app?

Det er muligt at se flere kameraer ved brug af app’en. Du er dog nødt til at logge ind med forskellige brugernavne og passwords for at se forskellige kameraer. Du kan derfor logge på fx kamera 1 og se, hvad der sker i din stue. Men hvis du vil se fx kamera 2, og hvad der sker i din kælder, så skal du logge af kamera 1 og logge på kamera 2 efterfølgende.

Optager kameraet også, når det er mørkt?

Ja, kameraet optager uanset, om det er lyst eller mørkt. Når lyset dæmpes, tændes de infrarøde dioder automatisk. Optagelser i mørke er i sort/hvid.

Hvor gemmer kameraet optagelserne?

Dine optagelser/videoklip lagres kortvarigt på det indbyggede SIM-kort, inden de sendes til opbevaring i skyen. Vi har valgt at lægge optagelserne i skyen, der hostes af Amazon. Amazon tilbyder den nyeste og højeste form for sikkerhed, så dine videoklip ikke kan tilgås af andre. Kun du vil have mulighed for at se dine videoklip via webbrowseren eller app’en, når du har logget ind.

Hvor skal jeg placere kameraet?

Kameraet kan f.eks placeres, hvor en indbrudstyv vil passere forbi. I huse kan det være for enden af en fordelingsgang eller i stuen. Vær opmærksom på, at tyve sjældent kommer ind ad hoveddøren i huse. I lejligheder anbefales det at overvåge døren ud til opgangen.

Indikatoren for internet lyser rødt. Hvad gør jeg?

Kameraet kommunikerer via Telias mobilnet, der dækker 99% af Danmark. Hvis du i øvrigt ikke har oplevet problemer med mobildækning i dit hjem, er der derfor god sandsynlighed for, at kameraet også vil kunne finde dækning. Tykke mure kan forringe signalet og særligt kældre har dårlig mobildækning. Prøv at flytte kameraet til et andet sted i huset.

Jeg får alarmer fra mit kamera, men der er ingen bevægelser på optagelserne.

Kameraet bruger en infrarød føler til at opfange bevægelse og reagerer derfor, når noget varmt (fx et menneske) bevæger sig ind foran. Man kan derfor også risikere, at kameraet reagerer på varm luft i bevægelse. Peg derfor ikke kameraet direkte mod radiatorer, brændeovne og lignende. Derimod kan du sagtens pege det mod en tv-skærm.

Mit kæledyr aktiverer ofte kameraet. Kan man justere på følsomheden, så kameraet ikke reagerer på kæledyr?

Vi har valgt en løsning, hvor det ikke er muligt at reducere følsomheden på sensoren, da det vil medføre en risiko for, at kameraet i nogle tilfælde ikke vil reagere på f.eks. en indbrudstyv. Vi anbefaler, at husdyr ikke har adgang til lokalet, kameraet er opsat i, når det er aktiveret.

Kameraet har optaget et indbrud, men man kan ikke se tyvens ansigt på telefonen.

Kameraet optager i højere opløsning, end man umiddelbart kan se på en smartphone. Prøv at stoppe videoen på din smartphone og zoom ind på ansigtet. Eller log på en pc eller lignende med større skærm for at kunne se detaljerne bedre.

Kameraet skifter ikke mellem aktivt og ikke-aktivt, når jeg betjener det med min smartphone.

Kameraet og din telefon kommunikerer over nettet via en server. Der kan derfor gå op til 20 sekunder fra du ændrer status på din telefon, til kameraet modtager din ordre og skifter.

Jeg har glemt min adgangskode. Kan I sende en ny?

Du kan bestille en ny adgangskode via hjemmesiden, og så sender vi dig automatisk en ny. Vores kundesupport har ikke adgang til at se eller genskabe din adgangskode.

Kan jeg sætte kameraet op udenfor?

Nej, kameraet er ikke vandtæt og kan ikke tåle at være udenfor i længere tid i det fugtige, danske klima.

Jeg har sat mit kamera til at overvåge min indkørsel gennem vinduet, men det reagerer ikke på bevægelse. Hvad er der galt?

Kameraet bruger en infrarød føler til at opfange bevægelse og reagerer derfor, når noget varmt (fx en menneskekrop) bevæger sig foran kameraet. Det kan dog ikke opfange varmeændringer gennem et vindue og vil derfor ikke reagere på bevægelser på den anden side af et vindue.

Vær blandt de første 200 og få kameraet til kun DKK 995,-