logo

Introduktionskampagne

I øjeblikket kører vi en introduktionskampagne på kameraet fra Det 3. øje. Du kan købe selve kameraet for kun 995 kr, og abonnementet koster kun 49 kr om måneden. Det giver dig en unik mulighed for at få vores lækre og enkle kamera, inden din nabo gør.

Køb startpakken nu

 

Videoovervågning – Tjekliste

Det her skal du tage stilling til før du vælger videoovervågningsleverandør
dokumentation for kameraet

Vi har hos Det 3. Øje lavet en tjekliste til dig, der skal vælge videovervågning.

Der er mange ting at tage stilling til, når man skal købe videoovervågning og mange leverandører, der mener at netop deres produkt er det bedste.

Den bedste videoovervågning er efter vores mening den der matcher brugerens behov bedst.

Da vi hos Det 3. Øje udviklede vores kamera til videoovervågning, tog vi derfor de bedste løsninger i markedet og samlede dem i eet enkelt produkt. Om vi har valgt rigtigt, vil vi lade op til dig at vurdere!  

Her på siden kan du læse om hvad vi har valgt hos Det 3. Øje og hvorfor.

Transmission

Her står valget mellem WiFi eller mobilnet. Vi har hos Det 3. Øje valgt mobilnet. Fordelen ved WiFi er, at det er ”gratis” hvis brugeren allerede betaler en udbyder for internet. Ulempen er, at brugeren skal sætte kameraet op i sit netværk og evt. også skal installere en ekstra boks i den forbindelse. Samtidigt vil en lokal strømafbrydelse betyde, at WiFi ikke virker og at et kamera til videoovervågning dermed ikke vil kunne sende en alarm i tilfælde af indbrud. Alle disse problemer kommer man udenom ved brug af mobilnet. Det koster ganske vist lidt hver måned, men til gengæld er det langt sikrere. Desuden har det den fordel, at kameraet også kan bruges steder, hvor der ikke er WiFi. F.eks. i sommerhuse og lystbåde.

a
a

Bevægelsessensor

Her står valget mellem en fysisk PIR bevægelsessensor eller en software algoritme, der analyserer om der er bevægelser i kameraets ”synsfelt”. Ulempen ved brug af software, til at vurdere om der er bevægelser foran kameraet, er at det ikke fungerer 100%. Derfor vil det medføre fejlalarmer engang imellem. En PIR bevægelsessensor registrerer om der er varme legemer (personer) der bevæger sig foran kameraet og vil ikke medføre fejlalarmer, hvis f.eks. et træ bevæger sig bag et vindue. Til gengæld koster hver PIR bevægelsessensor nogle kroner, hvorimod en software algoritme ikke koster noget at kopiere. Vi mener hos Det 3. Øje imidlertid det er pengene værd, at undgå fejlalarmer. Man skal kunne stole på sin videoovervågning.

Natoptagelser

Ikke alle kameraer kan optage video i mørke. En del har særligt følsomme kamerasensorer, der kan optage i meget lav belysning. Skal et kamera kunne optage i fuldstændigt mørke, er der behov for infrarød belysning. Når nogle videokameraer ikke har infrarød belysning til natoptagelser, skyldes det formentligt kun, at det naturligvis er en fordyrende foranstaltning. Igen mener vi det er pengene værd. Selvom mange indbrud foregår om dagen, er natten stadig indbrudstyvens favorit.

dokumentation for kameraet
a

Lagring af videooptagelser

Her står valget mellem at gemme videooptagelserne på selve kameraet eller på en ekstern server. Ulempen ved at gemme optagelser på selve kameraet (typisk på et SD kort) er at en indbrudstyv jo kan tage kameraet med sig…. Vi har valgt at gemme videooptagelserne på verdens største serverpark hos Amazon. Alle optagelser bliver gemt i 2 måneder, så der er god tid til at finde dem frem til f.eks. forsikringsselskabet og man risikerer ikke de er væk, når man kommer hjem efter en lang sommerferie eller lignende.

Visning af videooptagelser

Her er rigtigt mange forskellige løsninger i markedet. De simpleste kræver man tilkobler sin PC til kameraet for at kunne se optagelserne. De bedste giver mulighed for at kunne se videoerne straks efter de er blevet optaget. Med vores løsning kan man straks se hvad der foregår fra en hvilken som helst enhed. (IPhone/Android smartphone/PC/Mac/IPad). Desuden kan man finde og videresende ”gamle klip” til f.eks. politi eller forsikringsselskab ligeså nemt, som hvis man videresendte en e-mail. Det vigtigste er dog, at politiet behandler et opkald om indbrud ens, om man er hjemme eller ej. Dvs. politiet rykker ud med det samme, hvis man kan se der er et indbrud i gang. Det gør de ikke, hvis man bare har modtaget en alarm, fordi der desværre er alt for mange systemer der giver fejlalarmer.

a
a

Look back funktion

Vha. et lille ”software trick” er det muligt at se videooptagelser fra kort før bevægelsessensoren gav alarm. Vi har ikke selv fundet på det og enkelte konkurrenter har også funktionen. Det gør det imidlertid ikke mindre smart: Hvis en indbrudstyv f.eks. bryder ind ad en dør, der er overvåget af vores video-overvågningssystem, vil optagelsen starte med at vise den lukkede dør. Sandsynligheden for at få et godt frontalbillede af indbrudstyven øges derved.

Alarmering

Generelt læser folk SMS’er med det samme, mens e-mails oftest kun læses engang imellem. Det er vigtigt straks at få en meddelelse om f.eks. et igangværende indbrud. Vi har derfor valgt, at brugeren selv kan vælge om de vil modtage alarmer på SMS, e-mail, eller begge dele.

a
a

Batteri

Her står valget mellem batteri eller ej. Og hvis der skal være batteri; om det skal være engangsbatterier eller genopladelige. Et batteri sikrer at kameraet fortsat kan fungere ved strømsvigt, så vi mener det er absolut nødvendigt. Engangsbatterier har den ulempe, at de skal skiftes jævnligt. Glemmer man det, virker systemet ikke, når det gælder. Vi har derfor valgt et stort genopladeligt batteri, som softwaren i kameraet sørger for altid er klar til drift, hvis strømmen skulle gå. Du får naturligvis en meddelelse i tilfælde af en strømafbrydelse.

Dansk brugerflade

Selvom det burde være en selvfølge, har mange af vores konkurrenter ikke fuld dansk brugerflade. Vores produkt er udviklet til det danske marked, så alt er på dansk.

a
a

Pris

Det 3. Øje går efter et massemarked. Selvom vores system ganske sikkert er dyrere at producere end vores nærmeste konkurrenters, kan vi alligevel tilbyde det til meget konkurrencedygtige priser.

Alt i alt synes vi selv, at vores produkt udmærker sig ved at kombinere alle de features, vi finder væsentlige for et videoovervågningssystem!

Prøv evt. selv at sammenligne med et konkurrerende produkt vha. checklisten herunder. Hvis du ikke kommer til samme konklusion som os, vil vi meget gerne have dit input på support@det3oje.dk

videoovervågning-tjekliste

Vær blandt de første 200 og få kameraet til kun DKK 995,-