logo

Introduktionskampagne

I øjeblikket kører vi en introduktionskampagne på kameraet fra Det 3. øje. Du kan købe selve kameraet for kun 995 kr, og abonnementet koster kun 49 kr om måneden. Det giver dig en unik mulighed for at få vores lækre og enkle kamera, inden din nabo gør.

Køb startpakken nu

 

Handelsbetingelser

Version 1.0. gældende fra 1. januar 2018

Indledning

 

Disse handelsbetingelser (”Betingelserne”) gælder, når du benytter og/eller bestiller varer på www.dettredjeoeje.dk (”Hjemmesiden”). Hjemmesiden ejes af Det 3. Øje ApS, CVR-nr. 37807834, Strandvejen 125, DK-2900 Hellerup (herefter kaldet ”Det 3. Øje” eller ”vi”).   

 

Vi beder dig venligst gennemgå Betingelserne grundigt, inden disse accepteres. Vi opfordrer dig desuden til at orientere dig om vores brugsbetingelser for Hjemmesiden og vores cookiepolitik, som du kan finde her.

 

Hvis du køber et kamera, skal du også acceptere vores abonnementsvilkår. Endelig anbefaler vi, at du læser brugervejledningen til kameraet grundigt, inden det tages i brug.

 

Vi forbeholder os retten til at ændre disse Betingelser uden forudgående varsel over for dig. Den version af Betingelserne, som gælder for din bestilling, vil være den, som fremgår af Hjemmesiden på det tidspunkt, hvor du afgiver din bestilling. Hvis du ikke accepterer Betingelserne, kan du ikke bestille eller købe varer på Hjemmesiden. Accept af abonnementsvilkår er desuden en forudsætning for køb af vores kamera.

 

Når du bestiller en vare på Hjemmesiden modtager du en bekræftelse via email, hvoraf disse Betingelser (samt eventuelt abonnementsvilkårene) også fremgår. Vi anbefaler, at du gemmer dette dokument.

 

Hvis du er forbruger, har du altid ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra det tidspunkt, hvor du har modtaget dine varer, hvilket er uddybet nedenfor i afsnittet om ’Fortrydelsesret’. Dit køb er også omfattet af Købelovens mangelregler, som du kan læse mere om nedenfor i afsnittet ’Reklamation og fejlleverede varer’.

Bestilling

 

Vi forbeholder os ret til at annullere aftalen om køb i en af de følgende situationer, uden at være ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger:

 

  • Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte eller kan ikke verificeres.
  • Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet.
  • Der opstår en utilsigtet fejl på Hjemmesiden, fx en betalingsfejl el. lign.
  • Vi har grund til at tro, at du er under 18 år gammel.

 

Du kan kun foretage bestillinger og køb via Hjemmesiden. Vi behandler ikke bestillinger pr. telefon, emails eller brev.

Redigering

 

Inden du bestiller, har du mulighed for at ændre de oplysninger, du har indtastet, herunder leverings- og fakturaoplysninger eller betalingsoplysninger. Du har også mulighed for at ændre varerne eller fjerne varer fra din indkøbskurv. Når du klikker ”Godkend ordre”, skal du bekræfte dine leveringsoplysninger. Dernæst gennemføres betaling, og en kvittering vises på din skærm. Fra det tidspunkt er du bundet af aftalen om køb, og reglerne om fortrydelsesret træder i kraft, hvis du er forbruger. Læs mere om reglerne om fortrydelsesret i afsnittet ’Fortrydelsesret’ nedenfor.

 

Efter din bestilling modtager du en endelig ordrebekræftelse pr. email. Hvis der er fejl i din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt.

Min konto

 

Når du modtager dit kamera, skal du gå ind på www.dettredjeoeje.dk/login og oprette din konto med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. Herefter er dit kamera klar til brug, og du kan se optagelser ved at logge ind på din konto.

 

Du vil automatisk få tilsendt en alarm, hvis der er aktivitet foran kameraet. Du kan også vælge at få tilsendt alarmer til andre, ligesom du kan give andre adgang til at se optagelserne mv. Bemærk at du selv er ansvarlig for at tilbagekalde adgang for personer, som ikke længere skal have adgang til din konto.

 

Din konto på Hjemmesiden er personlig, og du bør foretage passende foranstaltninger for at sikre, at andre ikke får tilgang til din konto. Det 3. Øje er ikke ansvarlig for tredjemands uautoriserede adgang til din konto.

Det 3. Øje App

 

Hvis du har købt et kamera, har du mulighed for at se optagelser i Det 3. Øjes App (”App’en”). For at hente App’en skal du søge på ”Det 3. Øje” i App Store eller Google Play, og herefter kan du installere App’en på din iPhone eller Android Smartphone.

 

Dit brugernavn og adgangskode er det samme, som når du logger ind på Hjemmesiden.

 

Når du er logget ind på App’en får du adgang til en brugerflade, hvor du kan: Aktivere/deaktivere kameraet. Du kan også se om kameraet er tændt eller slukket. Herudover kan du se live optagelser, ligesom du kan se tidligere optagelser.  Du kan også bestille live optagelser, uanset om kameraet er aktivt eller deaktivt.

Betalingsmidler

 

Du kan betale med følgende betalingskort, når du handler via webshoppen:

 

  • VISA & MasterCard
  • Dankort og VISA Dankort
  • American Express
  • Maestro & VISA Electron
  • JCB
  • Diners Club

 

Din betaling vil først blive trukket, når din vare forlader vores lager for at blive leveret.

Priser og levering

 

På Hjemmesiden er alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger og andre omkostninger inklusive skatter, moms og afgifter. Vi tager dog forbehold for trykfejl, prisændringer, forsinket levering og udsolgte varer.

 

Læs mere om leveringsomkostninger nedenfor under afsnittet ’Forsendelse’

Leveringsbetingelser

 

Varer bestilt på Hjemmesiden leveres kun til adresser i Danmark (uden Grønland og Færøerne). Vi sender så vidt muligt varerne til dig indenfor 3-5 hverdage.

 

Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen efter levering er sket.

 

Når du har modtaget pakken, bør du kontrollere varerne. Hvis pakke og/eller indholdet er beskadiget, bedes du straks tage kontakt til vores Kundeservice eller til PostNord. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler, skal du informere os om det. Læs mere i afsnittet ’Reklamation og fejlleverede varer’ nedenfor.

Forsendelse

 

Alle varer sendes som pakkepost med PostNord. Du har derfor mulighed for at følge din pakke via track & trace fra den afsendes, til den bliver leveret.

Du kan vælge mellem tre forsendelsesmuligheder:

 

 Erhvervspakke: Hvis du gerne vil have leveret pakken på din arbejdsplads, vælger du erhvervspakke. Det koster DKK 39,-. Husk at udfylde firmanavn, kontaktperson og firmaadresse i leveringsadressen.

 

Privatpakke: Hvis du gerne vil have leveret pakken på din privatadresse, koster det DKK 59,-. Hvis du ikke er hjemme, når postbuddet kommer, kan du efterfølgende hente pakken på posthuset.

 

Valgfri udlevering – Pakkeboks: Du kan frit vælge hvor i Danmark du vil hente din pakke. Skal det være Posthus, Postbutik eller den Pakkeboks der er tættest på dit hjem, dit arbejde eller din fritidsinteresse. Det er helt op til dig og du behøver ikke bruge det samme udleveringssted hver gang. Det koster DKK 39,- at få leveret pakker til Pakkeboksen. Oplys Pakkeboksens nummer og adresse som leveringsadresse og din egen adresse som betalingsadresse.

Fortrydelsesret (kun forbrugere)

 

Du har ret til at fortryde købet inden for 14 dage regnet fra den dato du modtager varen, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.

 

Fortrydelsesretten kan udøves uden at angive nogen bestemt grund ved at sende en meddelelse til os herom via almindeligt brev eller email inden for ovennævnte frist. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, hvilket dog ikke er et krav.

 

BEMÆRK: Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren.

 

Send venligst meddelelsen om fortrydelse til følgende adresse:

Det 3. Øje

Ryvangs Allé 54

2900 Hellerup

Email: support@dettredjeoeje.dk

 

Vi anbefaler, at du anfører dit ordrenummer i meddelelsen om fortrydelse for at undgå fejl og forsinkelser. Det er dog ikke et krav.

 

Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse af købet, skal du efterfølgende returnere varen til os på samme adresse som nævnt ovenfor uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb.

 

Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt, og du bedes venligst vedlægge en kopi af meddelelsen om fortrydelse og/eller angive ordrenummeret på pakken.

 

BEMÆRK: Du er ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Bemærk også, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen var beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt og valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returforsendelsen vil koste mindst det samme som det, du selv har betalt i webshoppen for levering (forudsat at leveringen ikke har været gratis).

 

Returnerede varer bør være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelse af varens værdi. Vi anslår en eventuel værdiforringelse ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare. For at modtage hele købsbeløbet retur må du afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

 

Bemærk: Hvis du har logget på vores brugerinterface og aktiveret simkortet, betragter vi varen som brugt. Det betyder, at du hæfter for værdiforringelsen, der som udgangspunkt er 50 %.

 

Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

 

Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med ovenstående, refunderer vi købsprisen sammen med de oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), fratrukket eventuel værdiforringelse. Medmindre du har givet os instruks om andet, vil vi foretage tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion.

 

BEMÆRK: Dit krav på tilbagebetaling omfatter ikke eventuelle gebyrer for brug af kreditkort eller andre betalingsmidler, som vi har betalt til indløser.

 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

Hvis du ønsker mere information vedrørende din 14-dages fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold.

Reklamation, reparation og fejlleverede varer

 

Reklamationer

 

Hos Det 3. Øje er kvalitet i fokus, men hvis du mod forventning skulle opleve fejl eller mangler ved en vare, er dit køb omfattet af Købeloven, herunder mangelreglerne, og du har 24 måneders reklamationsret på alle varer (”Garantiperioden”).

 

Hvis du er forbruger, skal du reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som muligt, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget. Erhvervsdrivende skal reklamere ”straks” efter, at fejlen er opdaget.

 

Hvis du reklamerer over en vare, skal du skriftligt beskrive manglen / fejlen og vedlægge en kopi af din faktura. Hvis din reklamation er berettiget (varen er mangelfuld), kan du enten få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation, og (rimelige) fragtomkostninger refunderes til dig.

 

Varen sendes til:

Det 3. Øje

Ryvangs Allé 54

2900 Hellerup

 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Hvis du ønsker at udøve din reklamationsret, eller hvis du i øvrigt ønsker at klage over dit køb, kan du skrive en email til os på følgende adresse: support@dettredjeoeje.dk.

 

Reparationer

 

Det er dit ansvar som kunde at håndtere kameraet i overensstemmelse med de forskrifter, som er angivet i brugervejledningen.

 

Såfremt der opstår en fejl ved kameraet indenfor Garantiperioden, skal kameraet serviceres/repareres af Det 3. Øje for at din garanti fortsat skal gælde.

 

Vi fakturer dig dog for udførte reparationer på kameraet, såfremt den pågældende fejl skyldes, at du ikke har håndteret kameraet i overensstemmelse med forskrifterne i brugervejledningen.

 

Vi fakturerer desuden for reparationer som skyldes overlast, herunder men ikke begrænset til hærværk, indbrud, indbrudsforsøg, brand, torden, lynnedslag, forkert betjening, almindelig slitage.

 

Fejlleverede varer

 

Oplever du at modtage en forkert vare, sender du blot varen retur til os, og vi sender fragtfrit en ny vare til dig. Er varen udsolgt tilbagefører vi det fulde beløb til dig. I tilfælde af fejlleverede varer er returforsendelsen naturligvis også fragtfri for dig, og du følger blot samme fremgangsmåde som ved returnering.

Kundeservice

 

Du er altid velkommen til at kontakte Kundeservice, hvis du har spørgsmål til din bestilling, eller hvis du har behov for support til opsætning og installation af dit kamera:

 

Telefonnummer: 70 20 35 30

Email: support@dettredjeoeje.dk

Post: Ryvangs Allé 54, DK-2900 Hellerup.

Att.: Kundeservice

 

Du bedes kontakte Kundeservice via email, hvorefter vi vil besvare din email eller ringe dig op. Forventet svartid på emails til Kundeservice er ca. 1-2 hverdage, og support sker kun indenfor Det 3. Øjes sædvanlige åbningstider.

Ansvar

 

Det 3. Øje er ikke ansvarlig for skader eller tab, som er eller ville have været dækket under en sædvanlig tingsforsikring, herunder men ikke begrænset til forsikring mod tyveri, brand, vand og stormskade. Det 3. Øje er desuden ikke ansvarlig, såfremt bygningsmæssige konstruktioner, indretning eller brug af lokaler påvirker kameraets funktionalitet.

 

Det 3. Øje er endvidere ikke ansvarlig for fejl og mangler ved transmissionsnettet, og heller ikke i tilfælde, hvor dit eget udstyr forringer eller forstyrrer transmissionssignalet. Det er ligeledes dit ansvar, at kameraets batteri til hver en tid er funktionelt og Det 3. Øje er ikke ansvarlig for fejl og mangler, der skyldes manglende batteriopladning, opladning ved brug af anden strømforsyning end den medfølgende, eller fejlagtig brug af kameraet.

Øvrige forhold

Ansvar for brug

 

Du er ansvarlig for, at din brug af kameraer købt på Hjemmesiden sker i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning, herunder navnlig straffeloven. Det betyder blandt andet, at du ikke må optage op offentlige områder eller offentliggøre optagelser på internettet.

Dine kundedata hos Det 3. Øje

 

Når du handler på Hjemmesiden, skal du som minimum oplyse: Navn, adresse, e-mailadresse og telefon/mobilnummer. Vi behandler altid dine oplysninger fortroligt. Har du oprettet et login, vil dine personoplysninger samt ordreinformationer først blive slettet, når du opsiger dit abonnement og evt. udestående er endeligt afregnet. Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

 

Al indsamling, behandling og lagring af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.  Du kan finde mere information om, hvordan vi behandler oplysninger om dig som kunde i vores persondata- og cookiepolitik her.

Cookies

 

Ved at benytte Hjemmesiden accepterer du, at vi bruger cookies. Du kan finde mere information omkring Cookies i vores persondata- og cookiepolitik her.

Overdragelse

 

Vi er berettigede til at overdrage vores rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen indgået med dig, til tredjemand. Overdragelsen forudsætter, at standarden af den service du modtager ikke forringes. Vi giver dig meddelelse om en eventuel overdragelse. Ved at acceptere disse Betingelser samtykker du til en sådan eventuel fremtidig overdragelse.

Klageadgang

 

Hvis du ønsker at klage over dit køb, kan du skrive en email til os på følgende adresse: support@dettredjeoeje.dk.

 

Du kan også altid klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Find mere information via www.forbrug.dk. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr.

Gyldighed

 

Hvis nogen del af disse Betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af Betingelserne.

Lovvalg og værneting

 

Dansk ret regulerer ethvert forhold og enhver tvist, der måtte opstå på baggrund af aftaler indgået under anvendelse af disse Betingelser og brug af Hjemmesiden.

 

Enhver tvist der måtte opstå i den forbindelse, herunder fortolkning, gyldighed og anvendelse af disse Handelsbetingelser, skal afgøres ved Københavns Byret, medmindre andet fremgår af ufravigelig lovgivning.

Bilag: Standard fortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til Det 3. Øje ApS, Ryvangs Allé 54, 2900 Hellerup, email-adresse: support@dettredjeoeje.dk

 

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

 

Bestilt den (*)/modtaget den (*):

 

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne):

 

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse):

 

Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir) ______________________

 

Dato ______________________

 

(*) Det ikke relevante udstreges